Som forældre til et barn i 2. klasse på Engdalskolen vil jeg på det kraftigste protestere mod forslaget i kommunens sparekatalog om sammenlægning af Endagsskolen og Sødalsskolen.
Engdalskolen er en velfungerende skole i et meget velfungerende lokalsamfund omkring Gl. Brabrand og Brabrand Bakker.
Vi har for øjeblikket en skole hvor ca. 20% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Præsis det antal "tosprogede", som alle er enige om, en skole kan klare at integrere. For integration er jo ikke blot at sætte børn fra forskellige kulturer i samme klasse, det kræver både vilje og hårdt arbejde fra både skole, børn og forældre.
Det er mit indtryk, at man på Engdalskolen yder en stor indsats i forhold til integration af børn af anden etnisk oprindelse, men det er set udefra ikke uproblematisk, på trods af, at de tosprogede børn, der går på skolen, stort set alle har valgt skolen frem den skole, de hører til.
Mine egne erfaringer fra min søns klasse er da også, at børnene leger sammen i skoletiden, men når det kommer til forældredeltagelse i fællesarrangementer arrangeret af skolen eller forældrekredsen, ser vi intet til de tosprogedes forældre. De tosprogede børn deltager nogle gange i arrangementerne, hvis klassekammeraternes forældre sørger for transport m.m. Det er altså alene de etnisk danske forældre der "trækker" og deltager i de fællesarrangementer, der i vores kultur er så vigtige for at fremme det fællesskab omkring en klasse, som er med til at skabe et trygt, mobbefrit miljø blandt børnene til gavn for undervisningen og børnenes indlæring.
Vælger man at sammenlægge de to skoler, bliver procenten af tosprogede med anden etnisk oprindelse på godt 40. Det betyder at vi givetvis vil opleve at forældresamarbejdet skal trækkes af 13 til 14 forældre i klasser med 24 elever. Konsekvensen heraf vil helt sikkert være, at samarbejdet kommer til at smuldre, at det bliver umuligt at skabe den tryghed hos børnene, der kun opstår, når de oplever et tæt samarbejde forældre og skole imellem.
Yderligere kan jeg frygte, at der med 40 til 50% tosprogede børn på Engdalskolen slet ikke bliver tale om nogen form for integration, men at vi i stedet får en skole hvor to kulturer fungerer parallelt, med alle de problemer det giver.
Flere forældre vil givetvis flytte deres børn til andre skoler. Mange vil være bekymrede for, om der bliver tid til deres velfungerende børn. For der er jo ikke regnet med ressourcer til at imødegå, at f.eks. dansklæreren skal undervise børn med dansk som andet sprog og børn, der er vokset op med dansk som deres modersmål, i samme klasse. Alle ved, at der er forskel på hvilken undervisning de to grupper har brug for.
Jeg kan nemt forestille mig, at en beslutning om at sammenlægge de to skoler vil starte en flugt fra Engdalskolen, med det til følge at procenten af tosprogede vil vokse. Jeg synes, vi har set dette billede før i byen. For øjeblikket har vi skoler, der har fået status som magnetskoler. Skoler hvor man gør alt for at fastholde de etnisk danske børn. Er det det, man vil med Engdalskolen? Jeg er i hvert tilfælde overbevist om, at vi er mange, der har ladet skoledistriktet være afgørende, da vi købte hus, og derfor også mange, der ikke vil lægge børn til en skole med 40 - 50% tosprogede elever.
Yderligere kan jeg frygte at konsekvensen af en flugt fra skolen bliver, at det meget velfungerende fritidsmiljø i Brabrand også begynder at smuldre.
For også på fodboldbanen er det de samme forældre, der yder et frivilligt stykke arbejde. Som det er nu, er Brabrand IF med til at styrke integrationen, men det kræver, at der er forældre bag. Og det vil da være nærliggende, at mit barn skifter til AGF, hvis det er der, hans klassekammerater fra privatskolen spiller fodbold. Det er nemlig vigtigt at spille fodbold sammen med sine kammerater, ligesom det er vigtigt for børns evne til at lære, at relationerne til klassekammeraterne plejes i fritiden.
Endelig gør man skaden endnu større ved at dele skolen i to fysisk adskilte dele.
Et godt skoleforløb får børnene ved at møde tryghed og omsorg hos både små og store elever på skolen. Det er vigtigt at møde de "store" fra fodboldbanen, tennisklubben, håndboldafdelingen i skolen. Det er vigtigt at børnene får et godt forhold til de store børn på skolen, og at det er børn fra 0. til 9. klasse, der i fællesskab arbejder for en mobbefri skole. Det har altid været et unde ikke en fordel, at have skoler der kun har børnene til f.eks. 6. klasse. Både børn og lærere har brug for perspektivet i det samlede skoleforløb. Vi har ikke brug for at få "realskolen" tilbage.
Desuden betyder den fysiske deling at hovedparten af børnene, i de år de skal være på Sødalskolen, får en skolevej der er så lang, at det tager mellem en halv og halvanden time at gå turen. En tur der, for en del, kommer til at foregå langs Silkeborgvej.
Hvorfor er det lige man vil ødelægge et velfungerende område i Brabrand?
Er det blot for at opnå besparelser? Eller er det et forsøg på at komme Sødalskolens problemer til livs?
Jeg er bange for, at resultatet bliver noget helt andet.
Besparelsen kan hurtigt sættes over styr, hvis etnisk danske forældre flytter deres børn fra skolen, og resultatet bliver endnu en skole i Århus med mere end 50% tosprogede børn. Sødalskolens problem, det faldende børnetal er jo lige præsis et problem, der er opstået ved at danske forældre har valgt at flytte deres børn fra skolen. Hvorfor tror man, at dette problem løses ved at flytte selv samme problem til Engdalskolen?
Det er min overbevisning, at netop det velfungerende område omkring Engdalskolen er en gevinst for vestbyen. At det arbejde, der for øjeblikket udføres omkring Brabrand IF er vigtigt - også i forhold til integration. Starter man en flugt fra skolen og området ødelægges dette langsomt, og de problemer vi for øjeblikket kæmper med i vestbyen bliver mere omfattende.
Derfor er det vigtigt at bevare Engdalskolen som selvstændig skole og understøtte det arbejde omkring integration, der allerede foregår. Problemerne omkring Sødalskolen med en meget høj procent af tosprogede elever, og danske forældre der flytter deres børn fra skolen løses ikke ved at transportere problemerne til andre skoler. Der er i stedet behov for et langt bredere arbejde omkring integration af hele familier.
Integration opnås ikke ved blot at sætte børn fra forskellige kulturer sammen!
Af Helle Albrechtsen,
mor til barn i 2. klasse på Engdalskolen og lærer på Højvangskolen.
