Høringssvar indsendt fra Forældrekomitéen

Høringssvar til byrådsindstilling af 16. maj 2007:

Tilpasning af skolestrukturen i Vestbyen

Dette høringssvar er udarbejdet af ”Forældrekomitéen” - en apolitisk komité, der består af 15 forældre, der bor i Engdalskolens distrikt. Komitéen blev dannet i 2006 som reaktion på sidste års forslag om at sammenlægge Engdalskolen og Sødalskolen.

Her gav flere tusinde borgere os med deres underskrift mandat til vores kamp for at bevare Engdalskolen i sin nuværende form som en velfungerende folkeskole og kulturinstitution i Brabrand – også set i forhold til integration.

I vores øjne balancerer Engdalskolen i dag på en knivsæg som en velfungerende, men også fintfølende størrelse, hvor påvirkninger udefra hurtigt kan få balancen til at tippe, så skolen ikke længere er en mønsterskole for Vestbyen, men i stedet bliver én i rækken af lukningstruede skoler pga. en skæv elevsammensætning og medfølgende afvandring af elever.

Brabrand har brug for flere Engdalskoler – ikke færre – og Engdalskolen har brug for arbejdsro!

I dette høringssvar forholder vi os alene til de konsekvenser, som indstillingens forslag i vores øjne vil have for Engdalskolen, da det er det mandat Forældrekomitéen har. Herudover mener vi ikke, det er vores opgave at forholde os til indstillingens øvrige forslag eller konsekvenserne af disse.

Ændring af Engdalskolens distrikt

Set i det lys hæfter vi os i indstillingen især ved det forhold, at man planlægger at omstrukturere Engdalskolens skoledistrikt ved at tilføre en del af Nordgårdskolens distrikt, når Nordgårdskolen lukkes.

På grund af den store udbygning af Helenelystområdet og den store søgning herfra, er der i dag ikke plads til en større elevtilgang fra Nordgårdskolens distrikt. En sådan løsning må derfor forventes at betyde, at en del af Engdalskolens nuværende distrikt skal fjernes.

En sådan omstrukturering af skoledistriktet tager vi kraftigt afstand fra fordi det vil medføre en faldende faglighed, forøget tilstrømning til privatskoler og en øget segregering.

Både de to-sprogede og de etniske danskeres faglige niveau falder i takt med at koncentrationen af to-sprogede bliver for høj. Dansk Teknologisk Institut har gennemført en analyse for EU Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, som bygger på et omfattende talmateriale fra 3 forskellige internationale undersøgelser af elevers færdigheder. I rapporten konkluderes at ”Elever med fremmed baggrund klarer sig tydeligt bedre i skoler, hvor tætheden af elever med fremmed baggrund er lav, end i skoler, hvor tætheden af elever med fremmed baggrund er høj”. Undersøgelsen viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem andelen af tosprogede elever og både de dansk- og tosprogede elevers testscores i læsning, matematik og naturvidenskab

Ved en skoledistriktsændring forudser vi, at elevtallet vil rasle ned ligeså hurtigt som forøget kapacitet på privatskolerne i området kan optage disse. Dermed vil den negative spiral, som Nordgårdskolen, Sødalskolen og mange andre skoler har gennemlevet, blive gentaget på Engdalskolen.

Iflg. Ugebrevet A4 frygter rektoren på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik
Schmidt, ”at vandringen til privatskolerne underminerer »vores vigtigste kulturbærende institution«, nemlig folkeskolen, der bringer unge sammen på tværs af sociale skel og forskellige kulturelle miljøer”.

En distriktsændring vil netop have denne effekt, idet antallet af etniske danskere der vil søge en ny lokal privatskole vil stige, og dermed vil to-sprogsprocenten på Engdalskolen stige yderligere.

Forældrekomitéen har lige nu som sit hovedformål at bevare Engdalskolen som en velfungerende folkeskole. Men vi vil gerne understrege, at byrådet ikke skal være i tvivl om, at der er stærke kræfter i lokalsamfundet, der står på spring til at etablere en privatskole, hvis man skønner det nødvendigt for at give vores børn et acceptabelt undervisningstilbud.

Engdalskolen som randskole

Vi finder det samtidig meget uheldigt, at man i indstillingen alene tænker Nordgårdskolens distrikt fordelt mellem nabodistrikterne og helt ser bort fra Ø-distrikter. Det er i vores øjne dybt beklageligt, at Ø-distrikter spiller en så lille og sekundær rolle i indstillingen, da netop denne løsning vil medvirke til, at ikke kun Vestbyens skoler kommer til at løfte opgaven.

Det er for nylig påvist i en rapport fra Undervisningsministeriet, at "randskoler” er yderst sårbare og påvirkelige over for forandringer i forbindelse med frit skolevalg/udflytning af en stor andel tosprogede elever. Randområdeskoler er i den århusianske kontekst skoler som f.eks Åby Skole, Gammelgårdskolen og Engdalskolen.
Rapporten findes på: http://www.uvm.dk/07/documents/fritskolevalg.pdf
Heri er der flere afsnit som er af relevans for den fordeling af elever, som skal ske ved en eventuel lukning af Nordgårdskolen og Frydenlundskolen, se f.eks side 7 og frem + side 37 og frem i rapporten.
Rapporten anbefaler klart at man laver "kludetæppe-distrikter" for at modvirke segregering af danske og to-sprogede elever. Desuden påpeger rapporten (kapitel 5) vigtigheden af, at man aktivt værner om skoler, der ligger i ghetto-randområder da disse ellers kan blive væltet omkuld af udflytning fra ghettoområder ved frit skolevalg og derefter komme ind i en negativ spiral.

Engdalskolen og integration

Vi mener ikke, det er udtryk for vellykket integration at omplacere eleverne fra Nordgårdskolen eller Frydenlundskolen i større stil til naboskoler, der i dag er i stand til at fastholde egne distriktsbørn, mens de bidrager til integrationen af 20-30% ikke etniske danske elever. Al erfaring viser, at dette vil starte en elevflugt blandt etnisk danske elever og ressourcestærke tosprogede elever.

Det er i denne forbindelse også vigtigt at bemærke, at det ikke er hensigtsmæssigt at etablere ”nye” skoledistrikter, der går imod nuværende elevvandringer jf. konklusionerne fra Vestbyanalysen. Her påpeges det netop, at man ikke får noget ud af at ændre skoledistrikterne ”mod” forældreønsker og de flyttemønstre, som er gældende. Dette grunder i frit skolevalg og søskendegaranti.

Derudover mener vi mere overordnet, at indstillingen er for uambitiøs (og en anelse urealistisk/naiv) i sin tilgang til løsningen af de integrationsmæssige aspekter, som der i indstillingen ganske rigtigt redegøres for er til stede.

Det er vores vurdering, at Nordgårdskolens elever og deres forældres motivation til frivilligt at vælge en anden skole end distriktsskolen vil være begrænset. Igen vil vi pege på idéen om Ø-distrikter som en løsningsmodel, der bør overvejes og undersøges seriøst allerede nu.

Som vi påpegede sidste år, hverken kan eller skal Vestbyens skoler alene bære ansvaret for at løse de integrationsmæssige problemer i Århus Kommune!

Usikker fremtid
Denne indstilling ”åbner op” for løbende ændringer af skoledistrikterne (jf.3.3.4). Det er et meget uheldigt signal at sende!

Med det nuværende udspil, vil fremtiden for Engdalskolen i den grad være uvis, idet der også lægges op til tilpasning af skoledistrikter på længere sigt – uden en nærmere definition af hvornår, hvordan og i hvilket omfang. Vi frygter derfor mange års uvished og en "salami" opdeling af skoledistriktet. Hermed skabes en usikkerhed omkring skoledistrikterne, en usikkerhed der vil øge ventelisterne til privatskoler eller øvrige skoler.

Vi kan ikke acceptere at Vestbyens skoler stilles ringere end resten af kommunens skoler. Vi tager derfor afstand fra en evt. byrådsbeslutning, der åbner mulighed for ad hoc ændringer af Vestbyens skoledistrikter.

Det er vigtigt at skolerne i Vestbyen får ro!

En rummelig folkeskole

Det er vigtigt for os at understrege, at vi som forældre går ind for en rummelig folkeskole hvor forskelligheden kan være en udfordring, læring og rigdom i sig selv.

Derfor går vores børn på Engdalskolen!

Men hvis forskelligheden skævvrides og bliver misrepræsenterende for samfundet, er det forældres første pligt at give børnene den bedst mulige skolegang også som fundament for deres voksne liv, og det vil vi naturligvis handle efter, såfremt forslaget gennemføres.

Sidste års kamp for at bevare Engdalskolen viser netop dens stærke fundering i lokalsamfundet.

Konklusion
Forældrekomitéen vil af ovennævnte årsager fraråde at gennemføre ændringer i Engdalskolens distrikt og opfordre kommunen til at tage udgangspunkt i Engdalskolen, der i sin nuværende form fremstår som et eksempel på en successfuld skole med vellykket integration. Århus har
brug for flere Engdalskoler - ikke færre!

Vi vil ikke blive ved med at deltage i en udmattelseskrig, hvor vi konstant skal forholde os til nye scenarier og bekymre os om fremtidens struktur for vores skole!

Såfremt der ikke snart bliver arbejdsro og kendte vilkår omkring Engdalskolen, vælger vi i stedet at lægge kræfterne i at etablere et trygt, alternativt skoletilbud i Brabrand.


Forældrekomitéen
Engdalskolen