Skolefusion er bare at sende problemerne videre

I JP århus den 26.maj 2006 er der en artikel, som omtaler fordelene ved at sammenlægge Engdalskolen og Sødalskolen.

I artiklen nævnes det at Sødalskolen har mistet en masse elever på grund af det frie skolevalg, således at andelen af tosprogede elever i dag udgør 75 %. Efter en sammenlægning af de to skoler skulle procenten falde til 37 %.

En lærer fra Sødalskolen udtaler i artiklen at det er oplagt at vælge sammenlægningen, når kommunen oven i købet får en besparelse. Han forstår ikke, hvorfor forældrene er på barrikaderne.

Nu er det sådan at det er så som så med besparelsen, da den under optimale forhold i 2008 kun vil være 0,9 millioner kr., stigende til 2,1 millioner kr. I disse beregninger er der næppe taget hensyn til, der må forventes en større elevafgang til dels til andre kommunale skoler, men ikke mindst til privat skoler.

Der er tale om en yderst tvivlsom besparelse, og det forekommer totalt uansvarligt at bruge dette som argument for at smadre en velfungerende skole.

Det er almindeligt kendt at 37 % tosprogede er for mange. Hvad værre er at en procentdel af denne størrelse har en tendens til at få andelen af tosprogede elever til at stige betragteligt, idet de dansk sprogede elever ofte vælger at skifte skole. Dette er hvad der er sket på de andre skoler, inklusiv. Sødalskolen, når andelen af tosprogede elever er steget til det niveau, som man budgetterer med på den nye skole.

Jeg er målløs over at en lærer, hvis skole netop har været udsat for en stor udvandring af elever, tilsyneladende er blind overfor den foreslåede skolesammenlægning, bare er at sende problemerne videre, og ødelægge endnu en skole i vestbyen. Beboere og forældre i Engdalskolens distrikt vil ikke arve problemerne. Det er derfor vi er gået på barrikaderne.

Af Peter Brændstrup