lørdag, maj 20, 2006

Formålet med denne blog

Kære læser,

Denne blog er oprettet som reaktion på Århus Kommunes prioriteringskatalog per 15. maj, med henblik på at samle meninger, kommentarer, forslag etc. i forhold til at få forslaget om SAMMENLÆGNING AF ENGDALSKOLEN OG SØDALSKOLEN taget af bordet!

Formål med denne weblog:

a) At etabere én samlet adgang til alle idéer, tanker, meninger og forslag, med det ene mål at FÅ FORSLAGET TAGET AF BORDET. Det hjælper ikke at vi sidder ved kaffebordene i de små hjem og brokker os – vi må udgøre én samlet stemme!

b) At samle kontaktoplysninger til så mange engagerede forældre og beboere i Brabrand som muligt. Du melder dig til listen ved at skrive til hansulrik@gmail.com. Send navn, adresse samt e-mail, så holder jeg (Hans Ulrik) styr på dataene i en samlet mailingliste. Ja – behøver jeg skrive, at jeg naturligvis ikke udleverer oplysningerne til nogen.

c) At gøre det muligt, via mailinglisten, hurtigt og effektivt at samle alle forældre og beboere, hvis vi f.eks. finder ud af, at vi skal samle underskrifter, demonstrere, holde stormøde på skolen eller lignende.

d) Til slut forestiller jeg mig at bloggen i sig selv kan blive et redskab for skolebestyrelse, journalister, medier m.v. Vi får se.

mvh Hans Ulrik Stæhr, Brabrand
(Far til 2 børn i 0'te)