fredag, juni 30, 2006

Høringssvar

Forældrekomitéen har idag indsendt høringssvar til Århus Kommune. Dokumentet kan hentes ned her:

Læs høringssvar

Hør indslag på DR Østjylland

Læs omtale på DR Østjylland

Leder og læserbreve

torsdag, juni 29, 2006

Bevar skolen og den vellykkede integration - 2638 underskrifter - 61,5 m og 91% af alle i distriktet sagde STOP



Aviserne i dag

onsdag, juni 28, 2006

Massiv pressedækning af underskriftsoverrækkelsen!!

tirsdag, juni 27, 2006

Lærere protester mod skolefusion

Husk onsdag kl. 11.00 - vi ses på Rådhuspladsen !

mandag, juni 26, 2006

Udmelding fra Engdalskolens lærere

Engdalskolens lærere forsamlet til møde mandag den 26. juni 2006 udtalerfølgende:

Vi er klart og entydigt imod en sammenlægning af Engdalskolen og Sødalskolen, som foreslået i kommunens sparekatalog. Vi bakker op om skolebestyrelsen høringssvar til kommunen og aktivitetsgruppens arbejde i øvrigt. Vi vil gerne på sigt være med til løse Sødalskolens problem, som vi menerer hele Århus kommunes problem og ikke isoleret Vestbyens.

På vegne af Engdalskolens lærere

Lars Kirk og Max Gaarsted

Pressemeddelelse

2.638 underskrifter mod skolesammenlægning

På onsdag den 28. juni kl. 11.00 bliver mere end 2.638 underskrifter mod en sammenlægning af Engdalskolen og Sødalskolen afleveret til byrådet.
Samtidig vil 2,638 balloner på Rådhuspladsen markere det store antal protester fra lokalsamfundet mod skolesammenlægningen.

61,5 meter. Nøjagtig så meget fylder de 2.638 underskrifter fra bekymrede borgere i Engdalskolens distrikt, der har skrevet under på en protest mod sparekatalogets forslag om at lægge Engdalskolen og Sødalskolen i Brabrand sammen. I alt 2.036 husstande har underskrevet protesten.

På onsdag kl. 11.00 vil de mange underskrifter, der svarer til, at hele 91 % af de adspurgte husstande har skrevet under, blive afleveret til byrådet af skoleelever, forældre og andre fra lokalsamfundet i Århus Vest.

2.638 balloner på Rådhuspladsen
Samtidig vil 2.638 balloner på Rådhuspladsen markere det store antal af protester mod sammenlægningen.

Bag underskriftindsamlingen står forældrekomitéen ”Stop skolesammenlægningen i Brabrand”.
- Vi har mødt en fantastisk opbakning fra lokalsamfundet. Det understreger det meget høje antal af husstande i Engdalskolens distrikt, som deltager i denne protest mod forslaget om at lægge de to skoler sammen. Det bliver svært for politikerne at sidde 91 % af husstandene i vores skoledistrikt overhørig, siger talsmand Henrik Amsinck.

Vil bevare Engdalskolen

Komitéen arbejder for at bevare Engdalskolen i sin nuværende form af primært to årsager, forklarer Henrik Amsinck:

- Dels har vi meget svært ved at få øje på en reel besparelse. Dels vil en sammenlægning ødelægge den velfungerende integrationsproces, der i dag finder sted på Engdalskolen med 21 % to-sprogede elever. En sammenlægning vil få læsset til at tippe og medføre elevflugt af etnisk danske elever, forudsiger han.


Yderligere oplysninger:
Talsmand Henrik Amsinck, mobil: 2025 3468, e-mail: henrik.amsinck@gmail.com
Paw Simon Krogh, mobil 2125 9192, e-mail: paw.krogh@solitwork.com
Jan Lindegaard, telefon 2947 8767, e-mail: orvadsvej@mail1.stofanet.dk

Økonomisk bidrag - til på onsdag

Onsdag kl. 11.00 - vi ses på Rådhuspladsen !

Vi har planlagt nogle synlige markeringer, som jeg ikke vil afslører på forhånd, men vi har brug for økonomisk støtte til denne begivenhed.

Giv derfor gerne et lille (eller større) bidrag på
reg. 1981
Konto 6268 782 344

Et eventuelt overskud går ubeskåret til børnene i området.

De bedste hilsner
Jan

fredag, juni 23, 2006

Kommunen overtræder de demokratiske spilleregler!

Vis din støtte - køb en T-shirt!









Salget foregår fra fredag d. 23. juni kl. 13:
I institutionerne
SFO´en på Engdalskolen og på Fritidshjemmet ”Fristedet” på Engdalsvej.
Hos Købmanden FOKUS på Hovedgaden i Brabrand.
Hos Købmanden EMA på J.P. Larsens vej i Brabrand (OBS ferie fra d. 12.juli).
Privat salg:
Jytte Troldborg Egebjergvej 7 bundgaard@troldborg.net
Str.:
9 – 11 år, 12 – 14 år
Medium, Large, X- large
Pris: 1 stk. 50 kr
Salget går ubeskåret til aktiviteter i forbindelse med BEVARELSE AF ENGDALSKOLEN – en velfungerende folkeskole i Århus Vest.

torsdag, juni 22, 2006

1 + 2 = 1

Vestbyens kombination af driftige nydanskere og tolerante gammeldanskere er ét af de få positive glimt i Danmarks integrationsbestræbelser. Det er ubærligt, at den vigtige integrationsmotor, Engdalskolen, under påskud af kortsigtede og småbesparelser, er i fare for at blive ødelagt, men den larmende tavshed fra regionens øvrige skoler er næsten ligeså trist.

Engdalskolen har på både kort og lang sigt et velbalanceret rekrutteringsområde, som uden politisk obstruktion ville sikre den en fortsat integrerende virkning. Derfor er andre skolers duknakkethed uansvarlig, og et kujonagtigt eksempel på ikke at give sin mening tilkende i tide. Vores skole er ganske vist enestående - også på indlæring - men de andre kan umuligt være så ringe, at de ikke kan gennemskue, at her er et regnestykke, der ikke får det forventede resultat.

Politikerne tager forhåbentlig alligevel dén beslutning, som er bedstfor Århus: En passende kommunal skolespredning af nydanskere til gavn for os alle - ikke mindst modtagerskolerne. Af respekt for de modige og dygtige lærere, som har valgt at arbejde på Engdalskolen, bør en sådan visonær melding komme snart.

af Thomas Lund

VI HAR BRUG FOR DIT BIDRAG !

Vil du gøre en forskel - ud over at møde op i forbindelse med aflevering af underskrifter (se nedenfor) ?

Et økonomisk bidrag på f.eks. 50,- eller 100,- kan gøre en stor forskel som støtte til projektet om at bevare Engdalskolen.

Alle bidrag vil blive benyttet i forbindelse med profilering og synliggørelse af dette projekt eller senere blive kanaliseret i retning af børneaktiviter i området. Den arbejdende komite beslutter, hvad pengene skal gå til.

Undertegnede har sat de første 100,- ind på kontoen og vil opfordre alle til det samme.

reg. 1981
Konto 6268 782 344

Skulle der være andre sponsorer, der er interesserede i at bidrage med penge eller andre ting - f.eks. lån af bus, bannere, badgeproduktionsmaskine, etc. kan I henvende jer direkte til Jan Rosenmeier, jan.rosenmeier@stofanet.dk

Med venlig hilsen
Jan Rosenmeier

Flere indlæg i avisen

onsdag, juni 21, 2006

Mød op på Rådhuspladsen onsdag d.28/6 kl. 11.00 !!

Vi overrækker byrådpolitikerne de indsamlede underskrifter.

Vi håber på massiv pressedækning, så det er vigtigt, at du tager hele familien og naboerne med !

Lad os vise, at vi står sammen om Engdalskolen!

Vi ses!

Mange hilsner
Forældrekomiteen

tirsdag, juni 20, 2006

Sammenlægning håbløs!

Læren er enkel: Bliver andelen af tosprogede for høj, flytter de danske forældre deres børn, skriver Henriette og Esben Andersen i JP Århus.
Klik her for at læse

tirsdag, juni 13, 2006

Helt fantastisk forældreopbakning!

Hele 76 engagerede forældre/forældrepar har indtil videre meldt sig som ”aktivister” og ønsker at yde en aktiv indsats mod den foreslåede skolesammenlægning – og flere kommer hele tiden til. Blandt de engagerede forældre findes både ny- og gammel danskere bosiddende i – og udenfor skoledistriktet.

55 af disse er netop nu i gang med at gå dør-til-dør og indsamle underskrifter.

Denne helt fantastiske opbakning viser med al tydelighed hvor meget alle med børn på skolen kærer sig om Engdalskolen og hvor gerne forældrene vil sikre at Engdalskolen kan fortsætte som en velfungerende skole i Århus V.

Med venlig hilsen

Forældrekomiteen – aktivitetsudvalget

v/Paw Simon Krogh

Underskriftsindsamlingen er i fuld gang!

Underskriftsindsamlingen blev skudt i gang fredag den 9. juni 2006 og den vil løbe indtil søndag den 18. juni 2006. Indsamlingen er organiseret således at samtlige husstande i hele Engdalskolen distrikt (i alt 76 veje) vil få besøg af en af de 55 engagerede indsamlere.

Det er planen at lade resultatet af underskiftsindsamlingen indgå i det høringssvar som forældrekomiteen vil udarbejde.


Vi håber selvfølgelig at rigtigt mange med deres underskrift vil bakke op om det budskab vi vil sende til kommunen:

  • Nej til sammenlægning af Engdalskolen og Sødalskolen
  • Bevar Engdalskolen som en velfungerende skole i Århus Vest

Med venlig hilsen

Forældrekomiteen – aktivitetsudvalget

v/Paw Simon Krogh

Læserbrev: "Børnene bliver gidsler"

Læserbrev af Lotte Pape i dagens JP Århus
Klik her for at læse

torsdag, juni 08, 2006

Læserbrev i JP Århus d. 8. juni

onsdag, juni 07, 2006

Avisdebat ondag d. 7. juni

Stiften: To skoler i Brabrand skal lægges sammen
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060607/AARHUS/106070760/1135/aarhus

JP Århus: Tag et anvar for børnene
http://www.jp.dk/morgenavisen/mjpa:aid=3772752/

tirsdag, juni 06, 2006

Vil du yde en aktiv indsats mod sammenlægningen?

Forældrekomiteen påtænker at igangsætte en række aktiviteter som skal belyse lokalområdets modstand mod den foreslåede sammenlægning af Engdalskolen og Sødalskolen.
Første aktivitet bliver en underskiftsindsamling som vil pågå de næste uger. Ønsker du at yde en aktiv indsats mod skolesammenlægningen så meld dig som underskriftsindsamler!
Kontakt Paw Krogh på adressen paw.krogh@solitwork.com - hellere i dag end i morgen, da vi gerne skulle i gang med indsamlingen i løbet af ganske kort tid. Du bedes oplyse navn, adresse og telefonnummer - så vil vi forsøge at tilrettelægge det således at du kommer til at indsamle i dit umiddelbare nabolag.

Med venlig hilsen

Forældrekomiteen

Paw Simon Krogh
Hougårdsvej 10
8220 Brabrand

JP Århus igen i dag

Svar på JP's leder d. 29. maj.
http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=3771512/

mandag, juni 05, 2006

Forældrekomité oprettet

Der er nu blevet oprettet en forældrekomité med det formål at standse planerne om en skolesammenlægning.
Talsmand for hele komiteen er Henrick Amsinck, e-mail:
henrik.amsinck@gmail.com
Komiteen havde sit første og meget produktive møde mandag d.5.6., hvor vi valgte at inddele os i tre udvalg:

Kommunikationsudvalget
Arbejder for at give politikere, pressen og offentligheden indsigt i komiteens arbejde. Udover at formidle de andre udvalgs arbejde, sørger kommunikationsudvalget bla. for at søge foretræde for myndighederne samt at vedligeholde denne hjemmeside.
Formand: Peter Mørch, e-mail:
annakaren@mail.tele.dk
Øvige medlemmer: Henrik Amsinck, Jan Rosenmeier, Hans Ulrik Stæhr og Roald Forsberg.

Faktaudvalget
Formålet med Faktaudvalget er at indsamle flest mulige fakta for at belyse de økonomiske, pædagogiske, faglige og sociale konsekvenser af sammenlægningen af Sødalskolen og Engdalskolen.
Medlemmer: Gert Svendsen, Hanne Skodborg Nielsen, Charlotte Jacobsen og Jeannette Staal.

Aktionsudvalget
Dette udvalg vil søge at iværksætte og koordinere aktiviteter som kan markere områdets modstand mod den foreslåede skolesammenlægning.
Formand: Paw Simon Krogh, e-mail:
paw.krogh@solitwork.com
Øvrige medlemmer: Jytte B. Troldborg, Mette Marie Ostenfeld og Morten Pedersen.

Brug for din indsats!!
Vi i komiteen har brug for al den hjælp vi kan få. Så sidder du inde med evner og engagement inden for et af de tre udvalgsområder, hører vi meget gerne fra dig - send en e-mail til den relevante udvalgsformand og kom om bord!
Husk også at tilmelde dig mailinglisten for denne side - se under "Links".

søndag, juni 04, 2006

Debat om skolesammenlægning

JP Århus har i dag indlæg fra to læserbrevsskribenter, der begge argumenterer for at bevare Engdalskolen som en selvstændig skole. Læs mere her:
Ugens tilbudsvare - integration
Skoleproblemer sendes videre

lørdag, juni 03, 2006

Imagine Brabrand

Imagine Brabrand

Lad os fokusere på at udvikle egne og politikeres forestillingsevne om Brabrand i fremtiden - ved at sætte fokus på det særlige og håbet for fremtiden.

Det er forestillingen om fremtiden, der skaber handling i nutiden og uden tillid til en levedygtig fremtid, giver personlige investeringer ingen mening.

”Imagine Brabrand” handler for mig om at formidle billedet af, hvordan vi gerne vil bo i fremtiden - i et samfund, hvor integrationen fungere og hvor politikere har set den store økonomiske og sociale gevinst forbundet med at skabe en unik Engdalskole, som det gode eksempel, som hele Danmarks politikere kigger på for at se, hvordan integration er lykkedes her.

En gevinst ikke bare for Vestbyen, men en historie, der skaber et image omkring Århus, der gør en forskel – en historie, som politikere er stolte af, fordi de tog en beslutning om fortsat at lade Engdalskolen arbejde og videreudvikle evnen til at skabe integration – bl.a. i samarbejde med de lokale sportsklubber. Gevinsten heraf - socialt og økonomisk - viste sig markant at overstige besparelsens omfang. Godt politikerne kunne se det.

En historie, som har en betydning for den enkelte – resulterende i en positiv tolerant tilgang til fremmede kulturer, hvor kulturmøder skaber en tolerant forståelse og anerkendelse af hinanden – en fantastisk gevinst, som børnene tager med sig ud af skolen, hvor de i mødet med andre fortæller en fantastisk historie og afliver myter om ”fremmede” – fortæller om hvad det betyder for dem, at de kender til andre kultures traditioner – fortæller om, hvordan de færdes trygt, fordi de forstår de mennesker de møder

På samme måde fortæller de ca. 20% - af anden etnisk herkomst end dansk - om mødet med danskerne – afliver myten om at danskere er racistiske, men tolerante, også en historie de tager med sig ud i samfundet...

Kære politikere – giv os en chance for at fortælle den historie om 5 år, når vi ser tilbage på denne lille bemærkning i historien om en velfungerende skole i Brabrand.

Lad ikke de magiske procentfordelinger overstige et tal, der gør, at der opstår endnu en privatskole – endnu en kommuneskole, der oplever elevflugt – endnu en trist historie, hvor de efterladte har svært ved at forstå, hvad der skete...

Tænk jer godt om og regn lige efter endnu engang – dette forslag er ikke et spareforslag, men en dyr omgang for hele Århus.

Jan Rosenmeier

fredag, juni 02, 2006

Artikel i Århus Stiftstidende

I dagens avis er der en artikel omhandlende skolesammenlægningsplanerne. I artiklen interviewes blandt andet ejeren af denne Blog og formanden for skolebestyrelsen.

Direkte link til artiklen